Danmarks "flyvende" museum & Flyvevåbenmuseet.
Et 7.600 m2 stort, moderne og levende flymuseum med 56 danske og udenlandske fartøjer fra 1911-2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.
Samlingen kan fremvise de 11 KZ-typer designet i Danmark i årene 1937-1956 - f.eks. det gamle KZ IV ambulancefly. 8 af de udstillede fly findes kun i det ene eksemplar i verden. 16 fly er stadig flyvedygtige.
En nyopført udstillingshal danner rammen om Danmarks Flyvevåbenmuseum. Her får museumsgæsten indsigt i såvel den historiske udvikling som det moderne Flyvevåbens virke med de nye opgaver, man løser i dag.
Endvidere findes et stort antal flyhistoriske effekter, temaudstillinger, over 500 modeller samt kiosk og biograf.